77 Hensættelser vedrørende afgivne tilsagn mv.

Kontering af hensættelser vedrørende afgivne tilsagn mv.

På standardkonto 77 ”Hensættelser vedrørende afgivne tilsagn mv.” konteres hensættelser svarende til de afgivne tilsagn og udbetaling af tilsagn.

Desuden er Udenrigsministeriets hensættelser vedrørende deres afgivne statsforskrivninger om bistand til udviklingslandene registreret på standardkonto 77.

Se beskrivelserne af kontiene nedenfor:

På kontoen optages en hensættelse svarende til afgivne tilsagn vedr. tilsagnsordninger på tilskudsområdet eller afgivne tilsagn om udlån.  Læs mere under Budgetvejledning 2.2.11 Tilsagn om tilskud.

Kontoens (kredit)saldo består af akkumulerede udestående tilsagn fra tidligere år plus nye tilsagn afgivet i finansåret. Kontoens saldo formindskes, i takt med at der foretages udbetalinger, eftersom konto 77.97 (hvorpå udbetalingerne registreres) årsafslutter til 77.95.

Kontoen er en balancekonto, hvorpå der føres kreditposteringer ved tilgang i udestående tilsagn, mens der føres debetposteringer ved afgang af udestående tilsagn. Modkontoen til 77.95 er 4x.xx hvorpå tilsagnet udgiftsføres.

Læs mere om konteringsgangen i vejledningen om håndtering af tilsagnsordninger på tilskudsområdet.

Kontoen anvendes til kontering af afgivne statsforskrivninger om bistand til udviklingslandene, således at disse statsforskrivninger udgiftsføres ved indgåelse af en forpligtelse for staten. De omfattede statsforskrivninger forventes således at komme til fuld udbetaling.

Kontoen kan kun anvendes af Udenrigsministeriet.

Kontoen er en passivkonto, hvorpå der føres kreditposteringer ved tilgang i forpligtelser i forhold til bistand til udviklingslandene, mens der føres debetposteringer ved afgang i disse forpligtelser.

Konto 77.97 anvendes som modkonto i forbindelse med registrering af tilsagns udbetalinger, hvor den likvide konto krediteres, mens konto 77.97 debiteres. Konto 77.97 årsafslutter til konto 77.95.

Årets bevægelser på konto 77.97 viser således årets udbetalinger af tilsagn.

Særligt for Udenrigsministeriet:

På Udenrigsministeriets områder er der givet særlig hjemmel til at afholde visse lønudgifter på bruttobevillinger for tilsagnsordninger. For Udenrigsministeriet gælder derfor, at 77.97 er modkonto til 41.91 ved udbetaling af disse lønudgifter. Dette er nærmere beskrevet i kontoplanen under regnskabskonto 41.91.

Kontoen kan kun anvendes af Økonomistyrelsen.

Ved udarbejdelsen af bevillingslovene budgetteres ikke kun indtægter og udgifter på de enkelte hovedkonti. I forbindelse med udarbejdelsen af fællesparagrafferne indbudgetteres på § 41 den forventede ændring af beholdningskontiene som resultat af bevillingslovenes indtægter og udgifter.

Denne budgettering af beholdningsbevægelser er naturligvis kun et usikkert skøn, men i forbindelse med udarbejdelsen af statsregnskabet opgøres de realiserede beholdningsbevægelser ud fra statens balance. Disse beholdningsbevægelser bliver indrapporteret i Statens Budgetsystems statsregnskabsregister på separate kontonumre som dette, for at de realiserede beholdningsbevægelser også kan vises på §41 i statsregnskabet.

Derfor må kontoen ikke anvendes af andre end Økonomistyrelsen.