Langfristet gæld (80-87)

Kontering af langfristet gæld

Under langfristet gæld er alle langfristede gældsforpligtelser samlet.

Langfristede gældsforpligtelser er forpligtelser, der som regel er en følge af en juridisk bindende aftale. Langfristede gældsforpligtigelser er desuden kendetegnet ved at være forpligtigelser, som er kendt med hensyn til beløb og betalingstidspunkt med forfald efter mere end ét år.

Overordnet sondres mellem følgende grupper af langfristede gældsforpligtelser:

  • statsgæld administreret af Statsgældsforvaltningen i Danmarks Nationalbank 
  • prioritetsgæld optaget af enkelte statsinstitutioner 
  • anden langfristet gæld i form af lån (og genudlån), som statsinstitutionerne har optaget 
  • langfristet gæld på SKB-konti i forbindelse med bevillingsreformen 
  • modtagne donationer mv. knyttet til institutionernes (materielle) anlægsaktiver

Standardkontiene 80-83 for statsgæld må alene anvendes af Danmarks Nationalbank.