Funktionsadskillelse

Forsvarlig forvaltning af offentlige midler forudsætter gode interne finansielle kontroller. Vejledningen fokuserer på reglerne om funktionsadskillelse som en del af de interne kontroller.

Funktionsadskillelse er en helt central kontrol i et internt finansielt kontrolsystem, som i en statslig henseende betyder, at der på tværs af en finansiel proces er interne kontroller, der sikrer en personmæssig adskillelse (to eller flere) mellem adgangen til at disponere, godkende, bogføre og betale.

Vejledningen fokuserer alene på det finansielle område, herunder funktionsadskillelse, der er reguleret af Regnskabsbekendtgørelsen i relation til regnskab og intern kontrol. Vejledningen uddyber således beskrivelsen af funktionsadskillelsen i forhold til Økonomistyrelsens vejledning om intern finansiel kontrol (maj 2020).

Vejledningen behandler ikke indvirkning på regnskabs- og interne kontrolprocesser ved anvendelse af et elektronisk fakturahåndteringssystem, fx Ind-Fak, og/eller et administrativt fællesskab, fx Statens Administration, men den indeholder illustrationer af processer ift. fællesstatslige systemer og varetagelse af opgaver i Statens Administration.

Vejledningen forklarer derimod, hvorledes Regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser om funktionsadskillelse skal forstås, bl.a. med henblik på at lette implementering og drift af et elektronisk fakturahåndteringssystem og/eller et administrativt fællesskab i henhold til gældende lovgivning.

Du kan finde vejledningen om funktionsadskillelse her.