Netværk i Økonomistyrelsen

Økonomistyrelsen driver en række netværk for medarbejdere og ledere i staten. Formålet er at styrke erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs af staten.

Økonomistyrelsen står for at drive en række netværk, hvor der videndeles om alt fra analysemetoder til økonomistyring og udbudsjura. Det er gratis for alle medarbejdere og ledere i staten at deltage i alle netværk.

Netværksgrupper med ledere og fagmedarbejdere er højt prioriteret i Økonomistyrelsen, da vi oplever, at det giver værdi at mødes på tværs af staten. Netværkene giver bl.a. mulighed for at sparre, udveksle erfaringer om fagspecifikke emner og tilhørende udfordringer, og skaber samtidig et rum, hvor vi kan inspirere hinanden med gode og praksisnære løsningsforslag og ideer.

Netværkene er en vigtig kommunikationskanal, som giver Økonomistyrelsen et bedre indblik i brugernes behov, og gør det muligt at målrette tilbud, initiativer og indsatser for brugerne. Netværkene bidrager også til, at Økonomistyrelsen får indblik i, hvad kollegerne på tværs af staten efterspørger og ønsker hjælp til. Ligeledes giver netværkene samtidig Økonomistyrelsen mulighed for at møde vores kollegaer på tværs af staten og orientere om eksempelvis betydningen af nye vejledninger eller om nye funktionaliteter i et af vores it-systemer, hvilket giver mulighed for unik feedback.

I Økonomistyrelsen ønsker vi, at netværkene skal bidrage til øget forståelse på tværs af staten og til endnu bedre samarbejde. Vi er altid nysgerrige på, hvad vores brugere ønsker og efterspørger viden om. Dette er også årsagen til, at vi ønsker bred repræsentativitet på tværs af staten. Af samme årsag er vi hele tiden opsøgende i forhold til viden om, hvad der rører sig i staten og hvilke behov vores brugere oplever, da vi således kan målrette netværksmøder i forhold til emner, som er relevante for deltagerkredsene. Derfor håber vi, at deltagerne er aktive på møderne og at fysisk og kontinuert fremmøde så vidt muligt prioriteres.

Oversigt over Økonomistyrelsens netværk

Herunder kan du læse om formålet med hver enkel netværksgruppe, og se hvem det primært henvender sig til. Ligeledes kan du i nedenstående orientere dig om de praktiske forhold samt detaljer relateret til de enkelte netværk, som Økonomistyrelsen driver. 

Du kan også orientere dig om, hvor ofte de fleste netværk mødes, og hvordan du tilmelder dig.

Forskellige netværk i Økonomistyrelsen

Formål og format
Netværkene henvender sig til medarbejdere og chefer i statslige institutioner, der ønsker sparring, videndeling og inspiration til, hvordan man kan forbedre arbejdet med styring og styringsmæssige udfordringer lokalt. Styringsbegrebet skal forstås i bred forstand og kan eksempelvis omhandle anvendelse af registreringsramme eller ledelsesinformation, tilgange til analysekoncepter, forretningsudvikling på baggrund af politiske initiativer og meget mere.

Deltagerne skiftes til at være vært og holde oplæg for hinanden og temaerne for de fire årlige netværksmøder besluttes i fællesskab.

Deltagerkreds
Der er tre forskellige netværk og stillingsbetegnelsen afgør, hvilket netværk, som er relevant for dig. Der er netværk for:

  • Erfarne medarbejdere – alle medarbejdere med nogle års erfaring med styring i staten
  • Økonomichefer i styrelser
  • Økonomichefer i departementer

Kontakt
Kontor for Økonomistyring organiserer og driver dette netværk. Ønsker du at høre mere om netværket eller at tilmelde dig, er du velkommen til at kontakte os på mailadressen; .

Formål og format
Netværket skal bidrage til dialog på tværs af ministerierne om emner relateret til intern kontrol, tilsyn og risikostyring. Netværket beslutter sammen med Økonomistyrelsen, hvilke emner som drøftes på møderne.

Deltagerne holder oplæg om egne erfaringer relateret til de valgte emner, suppleret med oplæg og orienteringspunkter fra Økonomistyrelsen.

Der afholdes fire netværksmøder årligt.

Deltagerkreds
Netværket er målrettet ledere og erfarne medarbejdere i departementer. Af hensyn til netværkets størrelse tilbydes maks. to pladser pr. departement.

For at understøtte vidensdeling og relationer på tværs af netværket, tilstræbes en fast deltagerkreds. Det er således ikke muligt at skifte deltagerne ud afhængigt af emner for møderne.

Kontakt
Kontor for Statsregnskab organiserer og driver dette netværk. Ønsker du at høre mere om netværket eller at tilmelde dig, er du velkommen til at kontakte os på mailadressen .

Formål og format
Økonomistyrelsen faciliterer et forum for videndeling og erfaringsudveksling om tilskudsadministration i staten.

Netværket bidrager til at inddrage de statslige institutioner i den løbende udvikling og implementering af Økonomistyrelsens regler om statslig tilskudsadministration, og giver deltagerne mulighed for løbende drøftelser og gensidig videndeling af fagspecifikke opgaver i relation forvaltningen af tilskud i staten.

Der afholdes 2-4 møder årligt.

Deltagerkreds
Netværket er åbent for en bred kreds af tilskudsadministratorer fra de forskellige ministerieområder. Deltagerne er typisk centralt placerede medarbejdere med varierende grader af erfaring med tilrettelæggelse og gennemførsel af tilskudsordninger af forskellig art.

Netværket består af ca. 40-50 tilmeldte deltagere fordelt på ca. 20-25 ministerier og institutioner med tilskudsadministrative opgaver.

Kontakt
Kontor for Statsregnskab organiserer og driver dette netværk. Ønsker du at høre mere om netværket eller at tilmelde dig, er du velkommen til at kontakte os på .

Formål og format
Formålet med netværket er at dele idéer og erfaringer om det, der virker rigtig godt, og det der kan være udfordrende, når det handler om kontraktstyring. Som kontraktstyrer skal man både kunne håndtere ændringer i kontrakter og have gode relationer til kunder og leverandører.

Der afholdes 4 møder om året, og emner/temaer for møderne fastlægges på baggrund af ønsker fra medlemmerne. Efter behov inviteres gæster til at holde oplæg.

Deltagerkreds
Netværket henvender sig til erfarne kontraktstyrere, og netværksgruppen er etableret på tværs af ministerier.

Kontakt
Rådgivningsenheden – Statens Indkøb organiserer og driver dette netværk. Ønsker du at høre mere om netværket eller at tilmelde dig, er du velkommen til at kontakte Rie Ahle Mikkelsen på .

Formål og format
Det overordnede formål med KIS-forum er at sikre vidensdeling om det statslige indkøbsprogram og emner relateret til statsligt indkøb generelt. Tilbagevendende emner er optimering af det statslige indkøb, herunder drøftelser om eksisterende, kommende og evt. nye fællesstatslige indkøbsaftaler hos Statens Indkøb i Økonomistyrelsen og SKI.

KIS-Forum mødes som udgangspunkt fysisk 4 gange årligt hos skiftevis SKI eller Økonomistyrelsen.

Deltagerkreds
Hvert ministerområde skal udpege mindst én koncernindkøber (KIS’er) til at koordinere indkøb på tværs af ministerområderne, jf. pkt. 1.3 Koncernindkøberen i Charter for godt og grønt indkøb.

Se mere her. KIS-Forum består således af de statslige koncernindkøbere samt repræsentanter fra SKI og fra SI, som udbyder og drifter fællesstatslige indkøbsaftaler.

Kontakt
Statens Indkøb organiserer og driver dette netværk. Ønsker du at høre mere om netværket eller tilmelde dig, er du velkommen til at kontakte Lava Merza på .

Formål og format
Den grønne rådgiver vejleder om og bidrager til ministerområdets arbejde med grønne indkøb. Netværket har til formål at sikre videndeling på tværs af staten om, hvordan man køber grønt ind, så de statslige indkøb kan være med til at skubbe på den grønne omstilling.

Netværket mødes en gang i kvartalet. Indholdet er en kombination af oplæg og diskussion om konkrete erfaringer, udfordringer og muligheder. Oplæggene holdes både af Økonomistyrelsen, deltagerne selv og eksterne oplægsholdere.

Deltagerkreds
Hvert ministerområde skal udpege en grøn rådgiver, jf. pkt. 1.4 Den grønne rådgiver Charter for godt og grønt indkøb.

Netværket henvender sig til de statslige grønne rådgivere, og hvert ministerområde deltager derfor med en grøn rådgiver.

Kontakt
Statens Indkøb organiserer og driver dette netværk. Ønsker du at høre mere om netværket eller at tilmelde dig, er du velkommen til at kontakte Amalie Lykkeskov: .

Formål og format
Netværkets formål og hvilke emner/temaer som drøftes.

Formålet med netværket er, at deltagerne videndeler og drøfter aktuelle emner eller konkrete udfordringer i dagligdagen. Der afholdes to møder årligt, hvor ØS har ansvaret for mødet i 1. halvår og et af universiteterne på skift har ansvaret i 2. halvår.

Deltagerkreds
Netværket henvender sig til faglige ledere, lønfaglige medarbejdere og specialister.

Kontakt
Kontoret for Løn- og Pensionssystemet organiserer og driver det ene af 2 årlige møder. Ønsker du at høre mere om netværket eller at tilmelde dig, er du velkommen til at kontakte Victor Moore Tresgallo på

Formål og format
Netværkets formål og hvilke emner/temaer som drøftes.

Formålet med netværket er, at deltagerne videndeler og drøfter aktuelle emner eller konkrete udfordringer i dagligdagen. Der afholdes to møder årligt, hvor ØS har ansvaret for mødet i 1. halvår og et af gymnasierne/VUC´erne på skift har ansvaret i 2. halvår.

Deltagerkreds
Netværket henvender sig til faglige ledere, lønfaglige medarbejdere og specialister.

Kontakt
Kontoret for Løn- og Pensionssystemet organiserer og driver det ene af 2 årlige møder. Ønsker du at høre mere om netværket eller at tilmelde dig, er du velkommen til at kontakte Victor Moore Tresgallo på