Introduktion til prisfastsættelse

I introduktionskurset til vejledning om prisfastsættelse blev der givet mulighed for at stille spørgsmål om emnet. Disse spørgsmål og tilhørende svar er gengivet nedenfor.

Du kan finde kurset "Introduktion til vejledning om prisfastsættelse"  i Campus.

Spørgsmål:

I budgetvejledning 2016 er specificeret i pkt. 2.3.1.2, at taksten for andre afgifter og gebyrer skal beregnes, således at der tilstræbes balance over en løbende 4-årig periode fra og med regnskabsåret.

Hvis gamle over-/underskud udelukkende defineres som resultatet af det seneste regnskabsår, vil dette i praksis betyde, at det ikke bliver muligt at nedbringe opsparing i gebyrer, da der udelukkende beregnes på baggrund af omkostninger og indtægter i et regnskabsår, et prognoseår, et budgetår og et budgetoverslagsår.

Svar:

Budgetvejledningen blev ændret med virkning fra 2016, således at over- eller underskud fra tidligere end det seneste regnskabsår ikke kan udlignes gennem fremadrettede gebyropkrævninger. Balanceperioden er nu defineret som R, B, F og BO1 i forbindelse med et nyt finansår.

Problemer knyttet til over- eller underskud vedrørende tidligere år end det seneste regnskabsår kan ikke løses i vejledningen om prisfastsættelse, men skal behandles som et bevillingsspørgsmål.

Spørgsmål:

Vi har behov for en afgrænsning af begrebet ”fælles løsninger”, der jo er undtaget fra den generelle metode for prisfastsættelse jf. vejledningens pkt. 3.2.

Kan I konkret give en afklaring af om fælles løsninger, skal forstås udelukkende som de løsninger, der udbredes fra FM (som fx Statens IT, IndFak eller SBS) eller vil løsninger fra andre ressortområder også kunne falde under 3.2.?

Svar: Fælles statslige løsninger er et nyt begreb for at håndtere afregningen mellem fx et administrativt fællesskab og de deltagende institutioner, men det kan også anvendes i forbindelse med fælles udvikling af administrative it-systemer og lignende. En række af disse fælles løsninger er i dag placeret i Finansministeriet eller i koncernfælles funktioner på et ministerområde, men det kan også være andre fælles løsninger, hvor formålet er at dele omkostningerne mellem de deltagende og ikke at sælge ydelser på et marked. Det kræver en særskilt hjemmel på bevillingslov (særlig bevillingsbestemmelse), der skal indeholde en beskrivelse af de omfattede ydelser.
Spørgsmål: Omfatter reglerne selveje?
Svar: Reglerne omfatter også statsfinansieret selvejende institution, herunder en række uddannelsesinstitutioner.
Spørgsmål:

Spørgsmål: Vi har en styrelse som udfører IV-aktiviteter på et konkurrencepræget marked, gælder der sær-/undtagelsesregler ved salg til fx departementet eller inden for et ministerområde?

  • Dvs. skal der stadig indregnes skattemæssige forhold, kommercielt afkast (EBIT) og reguleringsmæssige forhold ind i prisen?

Såfremt der er monopol (stadig IV-aktivitet), siger vejledningen at man ikke behøver at indregne EBIT. Men skal der stadig indregnes reguleringsmæssige forhold samt en kalkulatorisk moms ved salg inden for et ministerområde?

Svar: Ja, der gælder samme regelsæt ved salg mellem institutioner inden for samme ministerområde som på tværs af ministerier. Bemærk dog, at visse salg inden for et ministerområde kan være koncernfælles ydelser, og derfor omfattet af reglen om fælles statslige ydelser.
Spørgsmål: Salget af en vare sker til både danske og udenlandske kunder, men i vejledningen nævnes kun salg til danske kunder. Gælder der andre regler for udenlandske kunder?
Svar: Principielt set gælder de generelle regler, uanset om der er tale om en indenlandsk eller udenlandsk kunde. Dog kan der være ydelser, hvor prisen er fastlagt i henhold til internationale aftaler, som Danmark er omfattet af. I de tilfælde, skal der ske henvisning til aftalen i en særlig bevillingsbestemmelse.