3.1 Behovet for nye eller ændrede dispositioner

I nedenstående gengives Budgetvejledningens bestemmelser under punkt 3.1

Der kan i løbet af et finansår opstå behov for at gennemføre nye eller ændrede dispositioner i forhold til de bevillinger, der er givet på finansloven, fordi:

  • en disposition ikke har været forud­set eller ikke har kunnet forud­ses under finanslovens udarbejdel­se
  • de forud­sætninger, hvorunder en bevilling er givet, æn­dres
  • de nødvendige op­lys­nin­ger om en forudset disposi­tion ikke eller kun delvist har kun­net foreligge under ud­arbej­delsen af finanslo­ven.

I visse tilfælde er der hjemmel til at foretage nye eller ændrede dispositioner i løbet af et finansår, jf. punkt 3.2 Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er givet.

Hvor der ikke i finansloven, budgetvejledningens kapitel 2 eller lovgivningen i øvrigt er hjemmel til at gennemføre en disposition, må bevillingsmæssig hjemmel tilvejebringes, jf. punkt 2.2.2 Forudgående hjemmel. Dette gælder både adgangen til at modtage indtægter og afholde udgifter og påføre staten andre økonomiske forpligtelser som statsgarantier og flerårige forpligtelser. Tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel til nye eller ændrede dispositioner i løbet af finansåret behandles i punkt 3.3 Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af finansåret.

Samme procedure anvendes, hvor der er givet en bevil­ling, hvis an­vend­else er betinget af særskilt forelæggelse for Finansudvalget. ­

Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter for staten stiller krav om finansiering af merudgifter i årets løb for bevillinger, der er underlagt loftsstyring, jf. punkt 1.2.2 Udgiftslofter. Det gælder særligt bevillinger under det statslige delloft for driftsudgifter.

For bevillinger, omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter, gælder særlige bestemmelser af betydning for nye eller ændrede dispositioner som følge af budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter.

Ved tillægsbevillinger, som er omfattet af adgangen til direkte efterbevilling, skal departementet sikre, at der foreligger en aftale om finansiering med Finansministeriet. Ved andre bevillingsforslag skal Finansministeriets godkendelse foreligge.

Tilsvarende skal departementet sikre, at nye eller ændrede dispositioner i finansåret, der medfører merudgifter, er finansieret ved diskretionære besparelser, ved træk på de generelle reserver efter forudgående aftale med Finansministeriet eller ved overførsel fra andre ministerområder.

Hvis der i øvrigt samlet set forventes en overskridelse af finansårets bevillinger, skal ministeren anvise konkret finansiering hertil inden for ministerområdet. Omfattet er samlede forventede merudgifter og mindreindtægter, herunder også merudgifter på aktivitetsstyrede bevillinger (inkl. lovbundne bevillinger).

For bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler indebærer budgetloven som udgangspunkt ikke skærpede krav til finansiering af merudgifter i årets løb.

Såfremt der samlet set forventes en overskridelse af finansårets bevilling på bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler, har den pågældende minister en initiativpligt til at få klarlagt om overskridelsen er af midlertidig eller permanent karakter, jf. punkt 1.2.3 Den statslige udgiftskontrol.

Den pågældende minister skal i forbindelse med udgiftsopfølgningen redegøre for, om merudgifter på de enkelte bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler, der overstiger 50 mio. kr. eller 5 pct. af den samlede bevilling, er af midlertidig eller permanent karakter.