FAQ om Statens Bevillings- og Regnskabsløsning

SBRL er dels baseret på videreudvikling af Statens Budgetsystem (SBS), der understøtter budgetteringsopgaver på tværs af staten, dels udvikling af løsning i Statens BI (SBI), som stiller data fra de fællesstatslige it-systemer til rådighed for statslige institutioner. Udgiftsopfølgning, hvor der periodevis følges op på bevillinger, er allerede udviklet og implementeret i SBS og SBI.

Herudover suppleres med en ny portal, hvor den funktionalitet, som ikke dæk-kes af SBS og SBI, specialudvikles i en Microsoft-baseret rammearkitektur.

Specialudviklingen omfatter en løsning til håndtering og distribution af centrale stamdata vedrørende bevillinger og statsregnskab, herunder finanslovens kon-tostruktur, statens kontoplan og regnskabsstruktur, funktionalitet til håndtering af anmærkninger og til publicering af bevillingslovene, fornyet funktionalitet til regnskabserklæring og -godkendelse, samt funktionalitet til brugerstyring.

Dermed kan arkitekturen teknisk deles i følgende områder: Statens Budgetsy-stem (SBS), Statens BI (SBI) og de specialudviklede moduler Statens Admini-strative Stamdata (SADA), Statens Bevillingslove (SBL), Statens Regnskabs-godkendelse (SGO) og Statens Brugerrettighedsadministration (SBA).

Se illustration af den samlede løsning.

Hvad angår finanslovsprocesserne er der planlagt undervisning fra februar 2024 og frem i form af heldagsworkshops. Heldagsworkshops henvender sig til alle brugere, der skal anvende den nye løsning i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for 2025.

Som supplement hertil vil der være undervisning i form af webinarer, som hver især vil have fokus på udarbejdelsen af de forskellige delelementer i finansloven, såsom ændringsforslag (ÆF) og tillægsbevillinger (TB). Undervisningsplanen er udmeldt til alle relevante brugere, herunder de implementeringsansvarlige i hvert ressortministerium.

Endvidere er der planlagt spørgetimer for brugerne op til deadlines.

Der vil løbende være mulighed for support og adgang til vejledninger i anvendelsen af løsningen.

Statsregnskabsdelen af SBRL bliver efter planen implementeret i løbet af 2024/2025 med henblik på udarbejdelse af statsregnskabet for 2025. Når dato-en for idriftsættelse af statsregnskabsdelen er fastsat, vil undervisning fsva. statsregnskabsdelen blive udmeldt.

Beskæftigelsesministeriet, Miljøministeriet og Finansministeriet deltog i pilot-testen for finanslovsprocessen i SBRL. Pilottesten af forslag til finanslov (FFL) og ændringsforslag (ÆF) blev gennemført i september 2023 og af tillægsbevilling (TB) i november 2023.

Statsregnskabsdelen af SBRL bliver efter planen implementeret i løbet af 2024/2025 med henblik på udarbejdelse af statsregnskabet for 2025. Der vil også blive gennemført pilottest for statsregnskabsdelen, og udvalgte ministerier vil blive indbudt til at deltage, når udviklingen af statsregnskabsdelen er længere i processen.

Se Bevillingslove og bevillingsændringer.

I Statens Bevillingslove (SBL) er det ikke muligt at udlæse til Excel. Det er dog muligt at udlæse til PDF og Word.

I bevillingsmodulet i Statens Budgetsystem (SBS) vil konkrete tal og tabeller (undtagen håndsatte tabeller) kunne udlæses til Excel.

Det er muligt at copy and paste tal fra håndsatte tabeller i SBL til Excel. Ligesom det er muligt at kopiere fra Excel ind i SBL.

I Statens Bevillingslove (SBL) er det via knappen ”Udlæs” muligt at udlæse hele paragraffen som PDF eller Word.

Den enkelte brugers rettigheder til at tilgå tekster i SBL er styrende for mulig-heden for, hvad der kan udlæses. Man kan således udlæse svarende til ens rettigheder.

Ja, i Statens Bevillingslove (SBL) kan der anvendes almindelig copy and paste-funktionalitet, f.eks. fra Word.

Ja, det er muligt både at lave track changes og kommentarer i Statens Bevillingslove (SBL).

I Statens Bevillingslove (SBL) anvendes samme nummerrulle i finanslovsforslag (FFL) og tillægsbevilling (TB), hvorfor tekstanmærkninger nummereres fortløbende. Det er derfor ikke muligt at anvende samme nummer i både FFL og TB.

Skal en tekstanmærkning, der er oprettet på TB med videre til FFL eller ændringsforslag (ÆF), skal tekstanmærkningen oprettes igen.

Tallene gemmes sammen med øvrig tekst i den håndsatte tabel og dermed i Statens Bevillingslove (SBL). Hvis der er brug for beregninger til de håndsatte tabeller, skal dette gøres udenfor SBL, hvilket svarer til arbejdsgangen i det tidligere Statens Bevillingslovssystem (SB).

Håndsatte tabeller kan kopieres ind i Statens Bevillingslove (SBL). Det er en manuel proces at opdatere håndsatte tabeller med nye tal.

De håndsatte tabeller ’Særlige bevillingsbestemmelser’ og ’Opgaver og mål’ skal fortsat udarbejdes som håndsatte tabeller i Statens Bevillingslove (SBL).
Tabellerne kan dog kopieres ind fra de tidligere filer, og vil blive kopieret med videre gennem relevante publikationer, så der kun skal rettes forklarende tekst.

Alle ændringer, der foretages i Statens Budgetsystem (SBS), vil være tilgængelige i Statens Bevillingslove (SBL) umiddelbart efter ændringen foretages i SBS. Data fra SBS er således tilgængelige i SBL, så snart SBL automatisk opdateres hvert 30. sek.

Supplerende gælder det, at hvis der f.eks. oprettes en ny hovedkonto i Statens Administrative Stamdata (SADA), som holder stamdataoplysningerne, vil den nye hovedkonto umiddelbart efter være tilgængelig i SBS, så kontoen kan indgå i en registrering af bevilling på hovedkontoen i SBS.

Med det samme. Tal fra Statens Budgetsystem (SBS) er dog først synlige i Statens Bevillingslove (SBL), når den relevante side i SBL opdateres.

Hvis der f.eks. oprettes en ny hovedkonto i Statens Administrative Stamdata (SADA), som holder stamdataoplysninger, vil denne være tilgængelig i SBS, så snart SBS har dannet den nye struktur, hvilket maksimalt kan tage et par minutter. Derefter kan der indtastes bevilling på hovedkontoen.

Justeringer til FL2023 og FL2024 sker som hidtil i Statens Bevillingslovssystem (SB).

SBRL tages i anvendelse i 2024 i forbindelse med udarbejdelse af finansloven for 2025.

Bemærk, at Statens Bevillingslovssystem (SB) udfases i 2025 i forbindelse med statsregnskab 2024, således at statsregnskabet for 2024 er det sidste, som udarbejdes i SKS/SB.

De rapporter, der i dag findes i Statens Bevillingslovssystem (SB) vil fremover være tilgængelige i enten Statens Budgetsystem (SBS) eller Statens BI (SBI). De rapporter, der understøtter selve processen med at udarbejde finansloven, vil være tilgængelige i SBS, herunder f.eks. tabellerne 10090 og 10091.

I SBS vil der være tre måder at tilgå rapporter på:

• Procesafhængige rapporter, som kan findes i en fane i det pågældende inputskema
• Rapportflow, hvor rapporter, der typisk anvendes i den pågældende proces, er tilgængelige
• ’Designpanelet’, hvor brugerne har mulighed for at ”trække” yderligere information ind i en allerede eksisterende rapport, f.eks. kampagner, hvis man ønsker at sammenligne ændringer mellem to kampagner.

I Statens Budgetsystem (SBS) er det muligt for flere personer at arbejde i samme inputskema, såfremt de afgrænser på forskellige dimensioner, f.eks. hovedkonto. Det vil således ikke være muligt for flere personer at arbejde på den samme hovedkonto samtidig. Dette for at sikre datakonsistens.

I SBS bruges inputskemaerne til indtastning af budget og bevillingstal. 

I Statens Budgetsystem (SBS) skal man anvende PL-opregningen. SBS beregner PL-reguleringen på baggrund af de udmeldte PL-koder og PL-indeks, men det er op til det enkelte ministerium, om ministeriet vil redigere i den beregnede PL-regulering, herunder beslutte, hvordan PL-reguleringen skal udmøntes. Hvis et ministerie vælger at PL-regulere med et andet beløb end det beregnede, skal ministeriet afgive forklaring på afvigelsen til paragrafredaktøren.

I Statens Budgetsystem (SBS) er der systemmæssigt intet problem i, at den tastede PL-regulering overstiger den beregnede PL-regulering, men der skal afgives forklaring til paragrafredaktøren på afvigelsen.

Inden finanslovsprocessen for et nyt år igangsættes, klargøres inputskemaerne til det nye år, herunder indlæses R og B-tal. I første omgang vil BO-årene ikke blive rykket frem. Det overvejes, om der kan findes en god løsning, hvor BO-årene automatisk rykkes ved opstart, men det vil ikke være tilfældet ved udarbejdelse af FL2025.

I Statens Budgetsystem (SBS) oprettes transaktioner på hovedkontoniveau, og efterfølgende tastes bevillingslinjer, hvor underkonto og standardkonto tilkobles transaktionen. Der kan oprettes lige så mange transaktioner, som man ønsker.

Under den enkelte transaktion kan der kun være én linje med en specifik kombination af hovedkonto, transaktion, underkonto og standardkonto.

Centrale og decentrale stamdata oprettes, vedligeholdes og lukkes i Statens Administrative Stamdata (SADA) for at sikre ensretning på tværs af de løs-ningskomponenter, der i SBRL understøtter finanslovsprocessen - og på sigt statsregnskabsprocessen.

SADA indeholder de stamdata, som ligger til grund for registrering af bevillingstal og regnskabstal, såsom: finanslovsstrukturen, regnskabsstrukturen og Statens Kontoplan, samt alle dertilhørende attributter.

I SADA er det muligt for centrale brugere i Finansministeriet at styre åbning og lukning for ministeriernes ændringer af stamdata og tekstbidrag til bevillingslovene i løbet af processen frem mod den endelige udgave. Ministerierne vil derudover kunne åbne og lukke for de underliggende institutioners adgang til at rette i data.

Med det samme. Tal fra Statens Budgetsystem (SBS) er dog først synlige i Statens Bevillingslove (SBL), når den relevante side i SBL opdateres.

Hvis der f.eks. oprettes en ny hovedkonto i Statens Administrative Stamdata (SADA), som holder stamdataoplysninger, vil denne være tilgængelig i SBS, så snart SBS har dannet den nye struktur, hvilket maksimalt kan tage et par minutter. Derefter kan der indtastes bevilling på hovedkontoen.

Låneadgange findes ikke i SBRL.

Alle brugere har derimod én unik bruger i systemet. Åbning og lukning for adgang til at rette i: tekster, konti eller tal styres på hver enkelt paragraf.

Hvis der, efter at en runde eller kampagne er lukket, er behov for at rette i en specifik paragraf, kan denne åbnes individuelt for opdatering. Dette styres af Udgiftspolitisk Center i Finansministerieret (UPC). Åbning og lukning af kampagner og runder foretages i Statens Administrative Stamdata (SADA).

I en kampagne eller runde kan en paragraf åbnes på tre niveauer (procesrettighedsniveauer):

• Finansministeriets departement (FM). FM kan lukke for de nedenstående niveauer. Når nedenstående er lukket, vil der stadig være åbent for FM-brugere.
• Ressortministerier: typisk ministeriernes departementer. Et ministerie kan lukke for institutionsniveauet på deres egen paragraf. Dermed vil det kun være det specifikke ministeriums brugere (kaldet ministeriebrugere), der har adgang til paragraffen (samt FM).
• Institutioner: der typisk er brugere i et ministeries styrelser og virksomheder.

Når brugere oprettes, tildeler brugeradministratoren brugeren et niveau. Brugeradministrator kan højest tildele et niveau svarende til sit eget niveau.

Det er ressortministerierne selv, der afgør, hvilke af deres brugere der skal være ministeriebrugere, og hvilke der skal være institutionsbrugere.

Det vil sige, at hvis et ministerium ønsker at lukke for alle institutionsbrugere i deres paragraf undtagen en udvalgt bruger, så kan det pågældende departementets brugeradministrator ændre denne brugers procesrettighedsniveau fra Institution til Ministerium.

Hvis denne bruger er den eneste, der må have adgang for opdateringer på dette tidspunkt, kan brugeradministratoren omvendt sørge for, at denne bruger er den eneste, der har Ministerieniveauet på det givne tidspunkt.

For nyoprettede kontonumre gælder, at hvis et kontonummer oprettes og nedlægges inden for samme runde, kan kontonummeret genbruges med det samme.

FOr nyoprettede kontonumre gælder, at hvis et kontonummer oprettes i FFL og først nedlægges i et ÆF, kan kontonummeret genbruges i det førstkommende finansår.

I SBRL rettighedsstyres alene på paragrafniveau. Det er altså ikke muligt at begrænse en brugers adgang til et lavere niveau i FL-strukturen, f.eks. til en specifik hovedkonto.

I Statens Brugerrettighedsadministration (SBA) kan brugere styres på virksomhedsniveau, således at brugeradministratorer kan sættes op til kun at styre brugere i deres egen virksomhed.

Virksomheders (institutioners) adgang til at opdatere et ressortområdes paragraf i Statens Bevillingslove (SBL) og Statens Stramdata (SADA) kan styres centralt af ressortministerier ved at lukke for opdatering for brugere i det enkelte ressortministeriums institutioner. Man kan ikke lukke for individuelle institutioner.

I Statens Budgetsystem (SBS) rettighedsstyres på paragrafniveau, så i SBS vil en bruger ligeledes have adgang til hele paragraffen.

I SBRL er brugerstyring og kampagnestyring (procesrettighedsstyring) to forskellige processer. Det betyder, at ift. de hidtidige processer for finanslov og statsregnskab elimineres behovet for lånebrugere, da processen for inddatering i bevillingslovene er ændret i SBRL.

Brugerrettighedsadministration
I SBRL anvendes Statens Brugerrettighedsadministration (SBA) til brugerrettighedsadministration, dvs. styring af adgang og tildeling af rettigheder i: Statens Bevillingslove (SBL), Statens Administrative Stamdata (SADA), Statens Regnskabsgodkendelse (SGO), Statens BI (SBI) og SBA.

Der vil være centrale brugeradministratorer i Økonomistyrelsens systemforvaltning samt lokale brugeradministratorer i ministerier og institutioner.

Det enkelte ressortområde kan organisere sig efter behov. Ressortområdet kan således få oprettet en eller flere lokale brugeradministratorer. De lokale brugeradministratorer for en paragraf (det enkelte ressortministerium) vil kunne tildele rettigheder (roller) til brugere inden for de afgrænsninger, der er sat for dem af en central brugeradministrator i Økonomistyrelsen. Afgrænsningerne omfatter, hvilke brugere der kan tildeles rettigheder til, samt hvilke rettigheder der kan tildeles og med hvilke dataafgrænsninger.

En brugeradministrator kan ligeledes fratage brugere deres tildelte roller (f.eks. i forbindelse med ressortændringer).

Hvis en bruger ikke eksisterer i systemet, kan de umiddelbart oprettes af den lokale brugeradministrator, og tildeles de nødvendige rettigheder (roller).

Statens Budgetsystem (SBS) har sit eget brugeradministrationsmodul, som også anvendes i regi af SBRL. Bemærk, at brugerstyring i SBS og SBS-bevillingsmodulet, som anvendes i SBRL, ikke påvirker hinanden. De brugeradministratorer, der oprettes til SBS-bevillingsmodulet, kan alene giver roller hertil, ligesom de brugeradministrator, der eksisterer på SBS alene kan give roller hertil.

Kampagnestyring
Åbning og lukning af kampagner og runder foretages i Statens Stamdata (SADA)og udføres centralt fra Udgiftspolitiskcenter i Finansministerieret (UPC) uafhængigt af den lokale brugeradministration.

Hvis der i en runde er behov for, at der skal laves opdateringer på en enkelt paragraf, kan denne paragraf åbnes for inddatering fra UPC, samtidig med at alle andre paragraffer holdes lukkede for inddatering. Alle brugere, der har adgang til at udføre ændringer på denne paragraf, kan herefter udføre ændringer, indtil der igen lukkes for ændringer fra centralt hold.

Statens Budgetsystem (SBS) har sit eget brugeradministrationsmodul, som også anvendes i regi af SBRL. Bemærk, at brugerstyring i SBS og SBS-bevillingsmodulet, som anvendes i SBRL, ikke påvirker hinanden. De brugeradmi-nistratorer, der oprettes til SBS-bevillingsmodulet, kan alene giver roller hertil, ligesom de brugeradministratorer, der eksisterer på SBS, alene kan give roller hertil.

I resten af SBRL anvendes Statens Brugerrettighedsadministration (SBA) til brugerrettighedsadministration, det vil sige styring af adgang og tildeling af rettigheder i: Statens Bevillingslove (SBL), Statens Administrative Stamdata (SADA), Statens Regnskabsgodkendelse (SGO), Statens BI (SBI) og SBA.

I Statens Bevillingslove (SBL) er læseadgang tiltænkt en medarbejder, der blot skal læse tekster, men som ikke skal kunne rette i teksterne. Personer med læseadgang kan se hele paragraffen med alle tekster og tabeller, og kan selv lave udtræk til både PDF og Word om nødvendigt.

I Statens Administrative Stamdata (SADA) kan alle brugere læse alt, altså se alt struktur, men en bruger skal have adgangsgivende roller/rettigheder for at kunne redigere.

Læseadgang – som er en del af brugerrettigheder – åbnes og lukkes i Statens Brugerrettighedsadministration (SBA) af brugeradministratoren i det pågældende paragrafområde.

I Statens Budgetsystem (SBS) er læseadgang tiltænkt de medarbejdere, der kun skal kunne læse, men som ikke skal kunne rette i bevillinger eller tabeller. I Statens Budgetsystem (SBS) tildeles og spærres for læseadgang af brugeradministratoren i SBS Bevillingsmodul.

I Statens Brugerrettighedsadministration (SBA) og SBS håndteres ressortomlægninger manuelt. Hvis en bruger skal have adgang til transaktionsdata i Statens Budgetsystem (SBS) og anmærkningshistorik fra Statens Bevillingslove (SBL) fra tidligere år i deres tidligere paragrafområde, kan dette arrangeres med brugeradministratoren i det pågældende paragrafområde.

En paragraf er det enkelte udgiftsområde i Finansloven. F.eks. Beskæftigelsesministeriet, Kirkeministeriet, Skatter og afgifter, mv.

Bevillingslovsprocesserne er opdelt i tre hovedprocesser:

1.      Finanslovsforslag herunder ændringsforslag
2.      Ajourføring eller endelig finanslov
3.      Tillægsbevilling.

Herudover kommer statsregnskabet som sin egen selvstændige proces.

De enkelte processer kan opdeles i kampagner f.eks. forslag til finanslov (FFL), ændringsforslag (ÆF) og tillægsbevilling (TB). Når kampagnen er lukket, kan der ikke længere arbejdes med underliggende runder. Der er ingen direkte sammenhæng mellem kampagner og Statens Budgetsystem (SBS).  

Under hver kampagne kan der være en eller flere runder. Ændringsforslagskampagnen har flere runder, mens de øvrige kampagner kun har én runde. Når runder åbnes og lukkes i processtyringen, vil de tilsvarende blive åbnet og lukket i både Statens Bevillingslov (SBL) og Statens Budgetsystem (SBS).