Budgettering

Et godt budget er en forudsætning for at kunne arbejde med sammenhængende økonomistyring, hvor både fremdrift og løbende prioriteringer er understøttet. På denne side kan du læse om anbefalinger til budgettering.

Budgettet skal være realistisk

Budgettet skal afspejle de forventede økonomiske prioriteringer for en given periode. Et godt budget er dermed et dynamisk værktøj, der løbende justeres i takt med at prioriteringer og råderum ændres.

Det er vigtigt, at budgettet er så realistisk som muligt. Hvis budgetlægningen er for optimistisk, er der enten risiko for, at man kommer til at under- eller overbudgettere. Hvis der underbudgetteres, kan det risikeres, at der ikke er ressourcer nok i budgettet. Lægges der modsat en buffer ind i budgettet, som ikke anvendes, så lægges der beslag på ressourcer, som kunne havde været anvendt andetsteds.

Budgettet skal være koblet til strategien og være baseret på aktiviteter

Økonomistyrelsen anbefaler, at budgettet har ophæng i institutionens styringsbehov og strategiske overvejelser. Derfor anbefales det, at årshjulet tilrettelægges således, at de strategiske drøftelser går forud for arbejdet med budgettet.

Herudover anbefales det, at budgettet baseres på forventningerne til de aktiviteter, som skal udføres i det kommende år. Herigennem skabes en tættere kobling mellem budget, aktiviteter og strategi.

Til at understøtte denne proces kan aktiviteternes enhedsomkostninger med fordel anvendes som budgetteringsforudsætninger, hvor det er muligt. Det kan endvidere være med til at skabe klarhed over eventuelle budgetafvigelser, så I eksempelvis kan se, om det er antallet af aktiviteter eller prisen pr. aktivitet, der har udviklet sig anderledes end forventet.

Et detaljeret budget uden overstyring

Når institutionens eller enhedens budget lægges, skal det være tilpas detaljeret således, at det bidrager til at skabe klarhed om rammer og forudsætninger for både den budgetansvarlige chef og direktionen i institutionen.

Samtidig muliggør et detaljeret budget, at der kan foretages budgetopfølgninger på samme detaljeringsniveau, hvilket understøtter, at det præcist og tidligt på året kan identificeres, hvorvidt der er et eventuelt mer- eller mindreforbrug.

Med et mere detaljeret budget følger imidlertid også en mere ressourcekrævende budgetproces. For at undgå overstyring er det derfor vigtigt at foretage en afvejning af, om de styringsmæssige gevinster opvejer de ressourcer som det kræver at udarbejde det detaljerede budget.

Budgettering i Statens Budgetsystem (SBS)

Økonomistyrelsen understøtter budgetlægningen og -opfølgningen i staten med Statens Budgetsystem (SBS). Systemet er med til at sikre kvalitet og gennemsigtighed i budgetlægningsarbejdet.

Statens Budgetsystem er et fleksibelt værktøj, som skal understøtte institutioners styringsbehov, og det er et krav, at grundbudget og udgiftsopfølgning afleveres i SBS. SBS er bygget omkring grundlæggende økonomiprocesser, herunder arbejdet med drifts-, løn- og investeringsbudget samt omkostningsfordeling og koncernstyring. SBS systemunderstøtter processerne fra økonomistyringens årshjul, som illustreret på nedenstående billede.