Staten i tal

Moderniseringsstyrelsen arbejder med data for hele staten. Vi har samlet nogle eksempler på data her på siden.

Moderniseringsstyrelsen arbejder med data på tværs af institutioner og områder i hele staten. Data udgør et væsentligt fundament for, at vi i Moderniseringsstyrelsen kan analysere muligheder for at modernisere og forbedre opgaveløsningen i staten.

Her på hjemmesiden har vi samlet nogle af disse data inden for fem hovedtemaer. For eksempel kan du læse, at der var ansat næsten lige så mange kirkegårdsledere som direktører i staten i 2016. Du kan også se, at de tre ministerier, som køber mest ind, samlet køber mere ind end resten af staten til sammen.

Data giver os ikke kun øjebliksbilleder. Data kan sige noget om udviklingen i staten. Her på siden kan du for eksempel læse, hvordan andelen af kvindelige medarbejdere i staten er i fremgang med en stigning på cirka 4 procent i perioden 2011 til 2016.