Anvendelse af LDVs kuber (SSAS)

Rapportering med kuber

Med rapporteringsværktøjerne i LDV har institutionen mulighed for at udarbejde rapporter via enten standardrapporteringsværktøjet (SSRS) eller kubeværktøjet (SSAS). Denne side fokuserer på en præsentation af rapporteringsmulighederne med SSAS. Klik her for en lignende præsentation af rapporteringsmulighederne med SSRS.


Som en del af rapportpakken til LDV er der udviklet kuber, der tager udgangspunkt i udvalgt data fra Statens Lønsystem, Navision Stat, RejsUd og IndFak.

Navn Beskrivelse
Kuber til analyser

I kuberne kan institutionen opbygge egne rapporter som pivot-tabeller i Excel. Institutionen bestemmer selv, hvilke data (fra kuben) der indgår i pivottabellen, og hvordan den indgår.

Excel-skabeloner For at gøre det lettere at komme i gang med at anvende LDV's kuber har Moderniseringsstyrelsen udviklet en række rapportskabeloner i Excel. Skabelonerne dækker gængse rapporteringsopgaver.

 

Fordelen ved at anvende kuberne

Med kuberne kan brugeren vende og dreje data, hvormed rapporteringsformen kan blive mere analyserende. Kuberne beregner alle kombinationer af data, der indgår og er gode til analyser på et summeret niveau.

Excel er en god løsning til at browse sine kuber:

  • Excel 2003 har gode kubefaciliteter
  • Excel 2007 har avancerede muligheder for at vise kubedata som pivotfunktionalitet og grafik
  • Excel 2010 er blevet meget styrket på rapporterings- og analysefronten. Vi anbefaler, at denne version anvendes.

Licenser til OLAP-kuberne følger med SQL Server 2008 R2, som institutionerne anvender til LDV. Der er derfor som udgangspunkt ikke behov for yderligere investeringer i software.

 

Adgang til LDVs data fra andre rapporteringsværktøjer

Der findes en række rapporteringsværktøjer, der kan anvendes til at vise og distribuere data fra LDV.
Alle rapporteringsværktøjer, der kan hente oplysninger fra en MS SQL server og/eller en MS Analysis service og vise disse oplysninger til brugeren, kan anvendes til LDV. Dette betyder, at hvis institutionen i dag anvender fx Targit, Crystal Reports, SAS osv., vil disse værktøjer kunne vise oplysninger fra LDV.