Leverandøraktivering og kataloger til IndFak

I forbindelse med ibrugtagning af indkøbsdelen i IndFak er det væsentligt, at vareleverandører der anvendes til e-handel er aktiveret i systemet.

Vi har i den forbindelse forberedt information til både institutioner og vareleverandører for at komme godt fra start.

FM-leverandører

Der stilles særlige krav til leverandører om e-handel i rammekontrakterne i de fællesstatslige indkøbsaftaler under Statens Indkøb (kaldet FM-aftalerne) for at kunne understøtte Statens indkøbs- og fakturahåndteringssystem IndFak.

Kravene til leverandører på FM-aftalerne er bl.a. at kunne,

  • - levere digitale varekataloger, typisk foregår det igennem katalogskabelon på SKI.dk
  • - modtage en elektronisk ordre
  • - afsende faktura på baggrund af ordre og demed skabe match

Læs mere om FM-aftaler som er indgået af Statens Indkøb

IndFak Leverandørportal

Leverandørportalen i IndFak giver dig som leverandør en række muligheder for elektronisk samhandel og håndtering af varekataloger, der stilles til rådighed i løsningen. 

Adgang til leverandørportalen er gratis - og der er følgende fordele for dig som leverandør til Statsinstitutioner i IndFak:

  • Oprette og vedligeholde jeres elektroniske kataloger
  • Se og søge efter varer på samme måde, som dine kunder
  • Modtage ordrer fra kunder i IndFak, som kan bekræftes og omdannes til faktura
  • Se alle jeres ordrer og status i ordrearkiv, som er afgivet fra dine kunder (institutioner) i IndFak

Ønsker du at få adgang til leverandørportalen, send venligst en e-mail til modstoko@modst.dk og angiv følgende information:

  • Firmanavn + CVR nr.
  • Brugerinfo - Fornavn + Efternavn
  • E-mail på bruger

Du vil herefter blive oprettet i leverandørportalen og modtage en velkomstmail med password og link til vejledninger, om hvordan du uploader dit katalog til IndFak. 

Læs mere her

Manual til IndFak leverandørportal (pdf)

https://www.tricom.dk/leverandoertilmelding/

Upload af katalog i IndFak

For at uploade kataloger direkte i IndFak, skal du som leverandør have adgang til IndFak leverandørportal. Her finder du vejledninger til hvordan du uploader dine elektroniske kataloger i IndFak

Quick-guide til simpel katalogoprettelse  (pdf)

Katalogskabelon (xlsx)

OIOUBL Skabelon (xls) 

enhedskoderUOM (xlsx) 

UNSPSC Kategorioversigt (xls)

Upload af katalog til FTP

For at uploade et katalog til FTP skal du have tildelt en bruger, som giver adgang til din personlige mappe i FTP. Ønsker du adgang til FTP send venligst en mail til modstoko@modst.dk og angiv følgende: 

  • Navn på bruger
  • E-mail på bruger

Når du er blevet oprettet vil du få tilsendt information om dit brugernavn og kodeord samt hvordan du tilgår FTP folderen.  

Bemærk at det er en krypteret forbindelse, som kun giver adgang til din mappe.

Hvis du som leverandør skal handle med institutioner i IndFak, kan du finde mere information under:

Oprettelse i IndFak leverandørportal

Aflevering af kataloger til IndFak

Som institution kan du læse mere om leverandøraktiveringen her

Aktivering af vareleverandører til IndFak