Adgang for alle

Adgang for alle er et program, der kan lave tekst på en hjemmeside om til tale for blandt andet synshandicappede.

Derfor kan Internet tale
Når du markerer en tekst og klikker på afspil knappen på adgangforalle.dk-fjernbetjeningen, overføres teksten til os. Vi oversætter automatisk teksten til syntetisk tale. Talen returneres til din computer, der automatisk afspiller lyden.  Kernen i adgangforalle.dk er den syntetiske tale, som fysisk er placeret på vores server. 

Baggrunden
Læsesvage personer er i dag i vid udstrækning afskåret fra informationer, der formidles via dagblade, tidsskrifter, pjecer og lignende. I takt med informationssamfundets udvikling bliver den stigende informationsmængde formidlet via hjemmesider.

Der er således en betydelig risiko for, at en stor gruppe voksne danskere vil opleve den teknologiske udvikling som en yderligere begrænsning i deres muligheder for at tilegne sig informationer.

Hent programmet og læs mere
På www.adgangforalle.dk kan du få mere information og hjælp til at komme i gang