Proces for håndtering af ressortomlægninger og organisationsændringer

Læs nærmere om de forskellige faser i processen for ressortændringer

Ressortomlægninger og interne organisationsændringer berører en lang række opgaver som bevillingsmæssige ændringer, påvirkning af udgiftsopfølgninger, nummerstruktur, Nemkonto, oprettelse og nedlæggelse af konti i SKB, opsætning, ændringer eller lukning af Navision regnskaber, opsætning eller ændringer af løngrupper i SLS, opsætning eller ændringer i øvrige fagsystemer (IndFak, RejsUd) og regnskabsmæssige beholdningsflytninger.

Opgaverne er nedenfor opdelt på 4 forskellige faser fra det indledende møde med de berørte ministerierne til den færdige flytning af bevillinger og regnskabsmæssige balanceposter. 

 faseoverigt

Fase 1  - Forberedelse og organisering af ressortomlægningsprocessen

I denne fase orienterer Finansministeriet ministerområderne om den kongelige resolution, udsender relevant materiale samt indkalder til møde med henblik på at give information om processen for ressortomlægninger og vejlede ministerområderne i, hvordan ressortaftalerne skal udarbejdes. I forlængelse heraf indkalder Moderniseringsstyrelsen til særskilt møde med hvert berørt departement, hvor de særskilte problemstillinger på de enkelte ministerområder nærmere gennemgås.   

Fase 2  - Tilretning af bevillingslove, nummerstruktur og batalingssystemer

På baggrund af de udarbejdede ressortaftaler, skal ministerområderne indarbejde de bevillingsmæssige konsekvenser på bevilliongslovene samtidig med at det skal sikres, at nummerstruktur, Nemkonto, bankkontostruktur i SKB og SLS falder på plads. 

Fase 3  - Tilretning af lokale økonomisystemer 

Forudsætning for at opsætte eller ændre i fagsystemer er, at opgaverne i fase 2 er gennemført.  Selve tilretningen af de lokale økonomisystemer vil ske på baggrund af initiativ fra Moderniseringsstyrelsens kundekonsulenter.

Fase 4  - Regnskabsmæssige flytninger af balanceposter

Her skal ministerområderne udfylde skemaer til flytning af balanceposter, som skal bogføres og indrapporteres i Navision, når der foreligger en godkendelse fra Statregnskabskontoret i Moderniseringsstyrelsen. 

Få et samlet procesoverblik over ressortomlægninger (pdf)