Langfristet gæld Læs her om kontering af langfristet gæld Under langfristet gæld er alle langfristede gældsforpligtelser samlet. Langfristede gældsforpligtelser er forpligtelser, der som regel er en følge af en juridisk bindende aftale. Langfristede gældsforpligtigelser er desuden kendetegnet ved at være forpligtigelser, som er kendt med hensyn til beløb og betalingstidspunkt, og som forfalder efter mere end ét år.Overordnet sondres mellem følgende grupper af langfristede gældsforpligtelser: statsgæld administreret af Statsgældsforvaltningen i Danmarks Nationalbank prioritetsgæld optaget af enkelte statsinstitutioner anden langfristet gæld i form af lån (og genudlån), som statsinstitutionerne har optaget langfristet gæld på SKB-konti i forbindelse med bevillingsreformen modtagne donationer mv. knyttet til institutionernes (materielle) anlægsaktiver Langfristet gæld indeholder følgende standardkonti: 80. Statsgæld indland inkl. tilgang81. Statsgæld indland afgang82. Statsgæld udland inkl. tilgang83. Statsgæld udland afgang84. Prioritetsgæld og anden langfristet gæld inkl. tilgang85. Prioritetsgæld og anden langfristet gæld afgang86. Langfristet gæld på SKB-konti87. Donationer Standardkontiene 80-83 må alene anvendes af Statsgældsforvaltningen i Danmarks Nationalbank.