Årsrapport

Læs om reglerne for udarbejdelse af årsrapport.

Der afrapporteres på regnskabets hovedtal samt på eksternt fastsatte mål. Årsrapporten skal først og fremmest tilgodese ressortdepartementerne, Rigsrevisionen og Finansministeriets informationsbehov i relation til henholdsvis styring og revision. 

Det formelle grundlag for udarbejdelse af årsrapport er Finansministeriets gældende bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. (Regnskabsbekendtgørelsen).
Alle statslige virksomheder skal aflægge en årsrapport.
De omfattede institutioner, der udgør en virksomhed, fremgår af nummerstrukturen.

Departementer skal som udgangspunkt ikke udarbejde årsrapport.  

Nedenfor er nærmere beskrevet indholdet af årsrapporten, der kan opdeles på følgende elementer:  

  • Beretning med præsentation af virksomheden og dens nøgletal
  • Målrapportering
  • Regnskab
  • Påtegning
  • bilag

Virksomheden kan ikke selv tilføje bilag til årsrapporten, bortset fra eventuelle supplerende noter til resultatopgørelse og balance.

Der henvises til Moderniseringsstyrelsens ”Vejledning om udarbejdelse af årsrapport”.