Den månedlige regnskabsgodkendelse

Læs om reglerne for den månedlige regnskabsgodkendelse.

Den månedlige regnskabsgodkendelse i SKS er udelukkende obligatorisk for institutioner, der ikke betjenes af ØSC.

Godkendelsen er udelukkende en teknisk godkendelse af, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i SKS og de lokale økonomisystemer.

Kravet om en månedlig regnskabsgodkendelse i SKS blev oprindelig indført i 2004. Der var dengang et udtalt behov for, at Moderniseringsstyrelsen månedligt fulgte op på regnskaberne på grund af store problemer med at sikre overensstemmelse mellem registreringerne i de lokale systemer og SKS.

Dette problem er ikke længere aktuelt, da afstemningen i dag håndteres problemfrit mellem ØSC og de enkelte institutioner.

Fra 1. januar 2012 er det derfor udelukkende de institutioner, der ikke betjenes af ØSC, der skal godkende deres månedlige regnskaber overfor Moderniseringsstyrelsen. 

Den månedlige godkendelsesfacilitet findes fortsat i SKS, og såfremt man fortsat ønsker at opretholde en månedlig regnskabsgodkendelse, som led i den interne opfølgning indenfor ministerområdet, så er dette fortsat muligt også for institutioner, der betjenes af ØSC.