Bevillingslove

Læs nærmere om hvorledes bevillingslovene skal opstilles.

Facaden på Sankt Annæ Palæ

Statsbudgettet danner grundlag for statens virksomhed i et finansår og vedtages som finanslov af Folketinget, der har bevillingsmyndigheden og tillige udøver kontrol med bevillingernes anvendelse. 

Efter grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov og skatter må ikke opkræves, før en bevillingslov for det pågældende finansår er vedtaget.

Grundloven foreskriver tre former for bevillingslove: finanslov, midlertidig bevillingslov (der fremsættes, såfremt finanslovforslaget undtagelsesvis ikke forventes færdigbehandlet inden finansårets begyndelse) og tillægsbevillingslov, der indeholder ændringer af bevillinger efter finanslovens vedtagelse.

Der er på denne side samlet en beskrivelse af, hvorledes bevillingslovene skal opstilles.

Beskrivelsen omfatter henholdsvis:

Under hver af bevillingslovene er henvist til en række opstillingseksempler fra de fremsatte bevillingslove.